Uanset af hvilken årsag ejeren skal sælge, kan der i et samarbejde med IMC Partners A/S opnås nogle klare gevinster, hvis man som ejer påbegynder en klargøring i god tid, inden det konkrete salg, – ofte flere år før selve salget.
For at opnå den optimale værdistigning på virksomheden og derigennem en tilfredsstillende salgspris bør ejeren gennemføre en række aktiviteter af strategisk, organisatorisk og økonomisk karakter, som vil være værdiskabende for den konkrete virksomhed.
Hos IMC Partners tager dialogen altid udgangspunkt i de overordnede strategier, sammenholdt med de vigtigste nøgletal og handleplaner. Sammen med ejerkredsen, direktionen og evt. også bestyrelsen bearbejder vi virksomhedens strategier for at afdække mulige resultat- og indsatsområder på kort og lang sigt.
Fokusområderne omsættes til konkrete handleplaner for implementering af virksomhedens strategi, således at implementeringsprocessen forløber mest hensigtsmæssigt, er overskuelig og resultatet succesfuldt.